| |
|
|
For piger og drenge i 3. – 5. klasse
- syng i kor og bliv glad!
Det er rigtigt sjovt at synge med andre. Man får brugt sin stemme og sunget en masse dejlige sange. Når man synger sammen med andre bliver det meget nemmere, end når man synger alene, og lyden bliver stor og flot.
Vi synger mest danske sange, og nogle gange synger vi kanon og flerstemmigt. Man kan være med til at vælge sange, og måske er det din yndlingssang, vi synger næste gang. Hver gang man er til kor, bliver stemmen varmet godt op, og man lærer, hvordan man skal bruge sin stemme.
Koret optræder også til koncerter både på musikskolen og andre steder i Herlev. Om foråret synger vi til nogle af musikskolens store koncerter i biografsalen for forældre, venner og alle skolerne. Det er en kæmpe oplevelse at stå på scenen med 70 andre elever og lærere. Her står vi badet i projektørlys og synger i mikrofon, mens et af musikskolens bands eller orkestre spiller til.
Vi øver hver torsdag kl. 15:30 – 16:30
Lærere:
Jette Rønne og Lise Ulrikkeholm
|
|